Hvornår og hvor meget tid kræver det?

Tekstforfatterne skriver, når kreativiteten pludselig indfinder sig. Der skrives løbende fra oktober til januar, med et par fællesmøder indimellem.

Skuespillerne øver fredag formiddage fra midt i januar kl. 9.30-12.30. Revyen spiller i 2019 i dagene før påske, og det betyder, at revyen vil fylde forholdsvis meget i perioden fra den 5. til den 17. april. I denne periode varer alle mødedage normalt 4 timer, ligesom der vil indgå enkelte aftner samt 1 weekenddag.

Holdet med kostumer og rekvisitter samt scenehjælpere er lidt selvkørende, men skal dog være klar til at levere ca. 1 måned før, vi spiller med publikum. Der er for denne gruppe kun få faste møder.

Vores revy-familie har det sjovt og hyggeligt, når vi mødes - og alle synes, det er sjovt at lave revy.

Hvis du har lyst til at være en del af en af Centerrevyens mange aktiviteter, så henvend dig til instruktøren Christina Kühnel, tlf. 4060 1309

Gå til toppen
JSN Boot template designed by JoomlaShine.com